søndag den 30. november 2008

Julekalender til mit arbejde ...


Vi har en juletradition på mit arbejde hvor der hvert år skal laves en navne-julegave-kalender. Som regel er det vores børn der laver selve kalenderen, og i år skulle det være min den ældste der skulle kreere en kalender med navne bagved alle lågerne.
Det gad han så bare IKKE ...... så mor her måtte igang med restepapir og pynt :o) i sidste øjeblik. (Er lige blevet færdig)
Den her kalender er nem og hurtigt at lave. I stedet for låger har jeg lavet "lommer" med tags i. På hver tag står to navne som så må trække en gave dén dag :o)
Jeg håber de kan lide den på arbejde .....
How to: (Netti :o)
Jeg har brugt bagsiden af en 30x30 papirblok som hårdt karton til at lime papir og pynt på.
Baggrunden er lavet af tre stykker julemønsterpapir, og et bånd jeg har limet på den øverste del. Derefter har jeg sværtet kanten på kartonen med mørk brun glimmerfarve. Så har jeg skåret 17 stykker papir fra restekassen i 4x4,5 og sværtet. De er så sat på baggrunden som lommer. Derefter har jeg stanset 17 små tags ud på min Bigshot i forskellige farver fra restekassen og skrevet navne på hver tag. Som datoer har jeg brugt QK snowman alfabet. Til sidst har jeg pyntet lommerne med forskellige QK julemotiver og sat bånd i alle tags og puttet dem ned i lommerne. - Rigtig god fornøjelse :o)

mandag den 24. november 2008


Andreas fylder 7

Jesper fylder 18
Så har der været gang i kortene igen :o)


søndag den 9. november 2008

Nu er det jul igen .... :o)

..... og jeg har lavet julekort i lange baner.

Kortet med opskrift og gingerbread manden er blevet super populært på min arbejdsplads - måske ikke så heldigt når jeg nu kun havde 2 af ham .... smil ... sådan er det altid. Kortet er lavet på nul komma fem og KUN af rester. Men heldigvis findes E-BAY, og dér fandt jeg heldigvis flere gingerbread mænner, så nu venter jeg bare på at de kommer med posten så jeg kan få lavet nogle flere kort.












mandag den 13. oktober 2008

Vi har et lille "problem" ....

Patrick og hans legekammerat Christian har et lille problem med at gå på toilettet INDEN der kommer våde pletter i underbukserne. Christians mor, og jeg selv er super trætte af at skifte underbukser hele tiden, så noget må der gøres!


Christians mor kom med en ide om at hvis de nu fik et klistermærke i en lille bog for hver dag hvor der IKKE kom våde pletter i underbukserne, så kunne det være de ville huske at gå på toilettet.

Begge børn er med på ideen, så nu har jeg lavet "stjerne bøgerne" til de to krudtugler:











torsdag den 9. oktober 2008

Poker Brian blev 31 år

Jeg laver kort til min mands arbejdskollegaer når der er fødselsdage, og det er altid sjovt fordi det tit er noget med fodbold, håndbold eller bare sport i alt almindelighed.

Denne gang var det så til Brian der er super god til Poker (han blev 31 ... men der står altså A på esserne i et kortspil). Baggrunden er i grønt velourpapir fra S*E*I (som et pokerbord), og det er super nemt at arbejde i, fuldstændig som almindeligt karton.




Kort til Lise







Min super gode og søde kollega, Lise havde fødselsdag i går.

Jeg har købt en "rundskærer-ting" fra Fiskars, og den skulle afprøves :o)